Bredbladet persille har i modsætning til kruspersille, glatte blade. Den har en kraftigere smag med en antydning af mineraler, græs og kløver. Duften er mild og lidt sødlig krydret med en anelse citrus. Den kan bruges i persillesovs til stegt flæsk eller til fisk. Den kan også anvendes til diverse kød- og pastaretter, salater, dressinger eller hjemmelavet persillepesto.