Ibérico Secreto er en nærmest hemmelig udskæring, som primært fås fra de spanske Ibérico sortfodsgrise. Ibérico grisene lever på den iberiske halvø, hvor de opfedes af den føde, som de selv finder i naturen. Deres indtag af agern, rødder, græs og vildtvoksende urter bliver suppleret med majs, hvede, byg og andre kornsorter. Grisene går ude om dagen og lukkes ind i stalde til natten.<BR><BR>Secreto er skåret af stykket mellem skulder og kamfilet på Ibérico grisen. Det er et meget smagfuldt stykke kød, der passer perfekt til både grill og stegning på panden. Krydr kødet med salt og peber på begge sider, og steg det cirka 2 minutter på hver side ved maksimal varme. Skru ned for varmen og dæk kødet med et stykke stanniol. Lad det trække i cirka 10 minutter. Servér det lækre stykke kød med dit favorittilbehør og et dejligt glas vin.