Dortmunder fra Ceres er en fyldig øl med en krydret smag. Øllets farve er flot gylden med et let skumlag på toppen, mens den fyldige og krydrede smag gemmer sig bag søde og vinagtige duftnoter. Øllet er fremstillet af blandt andet majs, som giver et modspil til den høje alkoholprocent med en let, blød og afrundet smagsoplevelse. Nyd en Dortmunder fra Ceres til landsholdskampen eller andre festlige lejligheder sammen med vennerne. Alkoholprocenten er på 7,7% <BR><BR><H2>Om Ceres </H2><BR>Ceres blev grundlagt i Aarhus i 1856 af købmand og brændevinshandler M.C Lottrup samt to apotekere, N.S Aagaard og Knud Redelien. Bryggeriet er opkaldt efter den romerske korn- og frugtbarhedsgudinde, Ceres. I 1914 blev bryggeriet ”Leverandør til det Kongelige Danske Hof”, som stadig pryder etiketterne på Ceres’ produkter. Et af Ceres’ helt store varemærker er Ceres Top Pilsner, der ikke er til at komme uden om på de aarhusianske og øvrige østjyske barer og restauranter. Udover Ceres Top Pilsner består sortimentet også af blandt andet Dortmunder og den gode, gamle Jule-hvidtøl.