Rødkåls mange blade danner tilsammen et fast kålhoved. I rå tilstand smager de skarpt og let bittert med noter af sennep og peberrod. I kogt tilstand er smagen mere mild og let bitter med nuancer af umami. De dufter skarpt, fedt og sødt med lette noter af honning og peberrod.<BR><BR>Rødkål bruges oftest kogt til julemaden, som kan varieres med forskellige sammensætninger af dressinger og krydderier for eksempel gulerod- og appelsinsaft eller frisk timian. Prøv også rødkålssalat med æbler, granatæble og valnødder eller tzatziki, hvor agurk er skiftet ud med rødkål.<BR><BR>Opbevares på køl i plastposer.